Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om private fællesveje (privatvejslov), se side 268.

Ved lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje (folketingsårbog 1970-71, side 268) indførtes med virkning fra 1. april 1972 nye regler om vejenes inddeling og om vejmyndighederne til afløsning af de hidtidige bestemmelser i vejbestyrelsesloven. Som forudsat ved vedtagelsen af denne lov foretages ved den foreliggende lov en revision af vejbestyrelseslovens øvrige bestemmelser.

Loven indeholder en række konsekvensændringer og redaktionelle ændringer af de hidtidige bestemmelser i vejbestyrelsesloven tillige med en række nye bestemmelser. I hovedtræk skal følgende bestemmelser omtales:

I lovens kapitel 5 om ekspropriation og taksation indføres bestemmelser til sikring af grundejernes interesser ved ekspropriation og taksation. Grundejerne får således adgang til at gøre sig bekendt med vejbestyrelsens planer og påtænkte ekspropriationsindgreb og til at fremkomme med deres bemærkninger og ændringsforslag hertil, før beslutningen om ekspropriation træffes, idet åstedsforretningen tidsmæssigt flyttes og afholdes før beslutning om ekspropriation. Endvidere er der givet udførlige regler om indvarsling og om fremlæggelse af planer m. v. (§ 47).

Kapitel 6 omhandler adgangsforhold til offentlige veje og svarer med enkelte undtagelser til de hidtidige bestemmelser i vejbestyrelsesloven.

Kapitel 7 omhandler forholdet til jernbaner, kapitel 8 udskillelse af vejareal og hævd og kapitel 9 nedlæggelse af offentlige og almene veje. Bestemmelserne i disse kapitler svarer til de hidtidige regler i vejbestyrelsesloven.

Kapitel 10 indeholder bestemmelser om offentlige stier og indeholder kun enkelte realitetsændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Kapitel 11 omhandler forskellig råden over offentlige veje. I § 104 gives udførlige regler for oprettelse eller udvidelse af tankanlæg, indeholdende bl. a. en udtrykkelig hjemmel for, at tilladelser til tankanlæg kan tidsbegrænses, og en bestemmelse om, at tilladelsen er således knyttet til indehaveren af tilladelsen, at tilladelsen bortfalder, hvis indehaveren opgiver virksomheden.

Lovens kapitel 12 indeholder som noget nyt bestemmelser vedrørende vejskilte m. v., vejnavne og husnumre samt bestemmelser om hegn mod vej, udpantning og straffebestemmelser.

Det skal endelig bemærkes, at de hidtidige bestemmelser i lov om offentlige veje om klassificering af hovedlandevejsnettet, jfr. lov om offentlige veje § 45 og bilag til loven, er udgået af loven og i stedet optaget i lov om visse hovedlandeveje.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1972.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget, idet der dog fra flere sider blev givet udtryk for, at man ønskede at drøfte en række bestemmelser grundigt under udvalgsarbejdet.

I udvalgets betænkning stilledes en lang række ændringsforslag, hvoraf nogle var foranlediget af henvendelser fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Således foranledigede Amtsrådsforeningens henvendelse en forenkling af ekspropriationsproceduren i de tilfælde, hvor der er tale om mindre ekspropriationsindgreb, og hvor der under den ovenfor omtalte åstedsforretning opnås tiltrædelse til de påtænkte foranstaltninger fra samtlige ejere og andre, der vil blive berørt af foranstaltningerne, ligesom der i lovens § 53 blev indført hjemmel til i særlige tilfælde at fastsætte vilkår for eller at udsætte en erstatningsfastsættelse i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 18 i lov om fremgangsmåden vedrørende ekspropriationer vedrørende fast ejendom.

Betænkningen beskæftigede sig iøvrigt med erstatningsproblemer i forbindelse med pålæg af byggelinjer og med bestemmelsen i lovforslagets § 90 om nedlæggelse af offentlige veje. Endelig behandlede betænkningen indgående reglerne i lovforslagets § 104, hvorefter vejbestyrelsen frit skønner over, om tilladelse til oprettelse af tankanlæg bør gives eller nægtes. En henvendelse fra Oliebranchens Fællesrepræsentation vedrørende fortolkningen af lovens § 104 og ministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Ved 2. behandling blev ændringsforslagene, der var stillet af ministeren og tiltrådt af udvalget, vedtaget uden afstemning.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 156 stemmer.