Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Af de ved loven gennemførte ændringer kan følgende fremhæves:

1. Lån til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje samt til private udlejningsejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. (§ 10, stk. 2).

Bestemmelsen fik sin endelige udformning ved et af boligministeren fremsat ændringsforslag. Ændringsforslaget udvider den foreslåede ophævelse af det hidtil gældende krav om, at lån til forhøjet lånegrænse kun kan ske mod særlig sikkerhed, til også at omfatte private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.

2. Der indføres en forlængelse af amortisationstiden til 20 år for lån i forbindelse med ejerskifter af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse og 20 år for lån til forbedring af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse. Værdien af forbedringerne skal udgøre mindst 15 pct. af bygningsværdien inden forbedringens gennemførelse. (§ 13, stk. 1, nr. 7 og 8).

Dette er en udvidelse af lovforslaget, idet et fremsat ændringsforslag udvidede omprioriteringsadgangen i forbindelse med ejerskifte til også at omfatte ejerlejligheder, ligesom belåningsreglen ved forbedringer stammer herfra.

Med henblik på en præcisering af lovens begreb "ejerskifte" har boligministeren over for udvalget oplyst, at selv om det er et almindeligt vilkår i pantebreve, at ekstraordinært ejerskifteafdrag ikke skal erlægges ved en ejendoms overgang til livsarvinger, må begrebet "ejerskifte" i denne relation fortolkes således, at det også omfatter ejerskifte ved arv.

For at undgå en for snæver tidsfrist i forbindelse med belåning ved ejerskifte, bl. a. af hensyn til gennemførelsen af nødvendige forhandlinger med efterstående panthavere om rykning for optagelse af ejerskiftelån, har boligministeren over for udvalget tilkendegivet, at han intet har at indvende imod, at den i bemærkningerne til lovforslaget omtalte frist på ½ år forlænges til 1 år regnet fra ejendommens overdragelse.

3. Lovens bestemmelser om långivning i ejendomme, der anvendes til flere formål, for hvilke der efter loven gælder forskellige lånegrænser og forskellige amortisationstider, ændres.

Efter de hidtil gældende regler er boligministeren bemyndiget til at udfærdige nærmere retningslinjer for lånevilkårene for sådanne blandede bebyggelser, og det er i henhold hertil ved bekendtgørelse nr. 344 af 30. juni 1970 foreskrevet, at lånegrænse og lånevilkår normalt skal fastsættes særskilt for ejendommenes enkelte dele, men med den vigtige undtagelse, at såfremt mindst 75 pct. af bygningens bruttoetageareal anvendes til formål, der berettiger til den højeste lånegrænse, kan ejendommen i sin helhed belånes efter de for dette formål gælden de regler.

Bemyndigelsen ophæves og erstattes af en regel om, at lånevilkårene for sådanne blandede byggerier i alle tilfælde skal fastsættes særskilt for ejendommens enkelte dele, bestemt efter deres anvendelsesformål, dog med en undtagelsesbestemmelse for så vidt angår butiks- og forretningslokaler, der i begrænset omfang opføres i tilknytning til helårsbeboelse.

Denne undtagelsesregel — "blandingsreglen" — begrænses efter § 16, stk. 4, til belåningen af butiks- og forretningslokaler, der opføres i tilknytning til helårsbeboelse. For sådanne erhvervslokaler er der fortsat adgang til belåning efter reglerne for helårsbeboelse, men kun i det omfang, de pågældende lokaler ikke udgør mere end højst 5 pct. af beboelsens bruttoetageareal.

Ved ændringsforslag blev som § 16, stk. 5 tilføjet:

Såfremt bygningens bruttoetageareal ikke overstiger 300 m2 og mindst 75 pct. af arealet anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan ejendommen i sin helhed belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse.

Denne gunstigere "blandingsregel" for disse små bebyggelser vil f. eks. omfatte tilfælde, hvor en handlende har butik eller en håndværker har værksted i en del af ejendommen.

4. Der indførtes endelig en bestemmelse i loven, hvorefter de i instituttet ansatte efter regler, der fastsættes af boligministeren, har adgang til at udpege repræsentanter som medlemmer af bestyrelsen.

Efter bemærkningerne til lovforslaget skal bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i ledelsen tilstræbes tilrettelagt efter lignende retningslinjer, som måtte blive resultatet af overvejelserne om medarbejderrepræsentation i aktieselskaber, limiterede selskaber, sparekasser og forsikringsvirksomheder. Disse overvejelser, der skete i forbindelse med folketingets behandling af lovforslagene om aktieselskaber m. v. var endnu ikke tilendebragt, og boligministeren fremsatte derfor ovennævnte ændringsforslag, der tager sigte på at give boligministeren mulighed for at sikre medarbejderrepræsentation i realkreditinstitutterne tilrettelagt efter lignende retningslinjer som dem, der måtte komme til at gælde for bl. a. aktieselskaber og forsikringsselskab er.

Loven træder i kraft 1. juni 1973.

For ikke at bringe forstyrrelse i finansieringsplanerne for byggeri, der er i gang eller umiddelbart foran påbegyndelse ved v lovforslagets gennemførelse, er ikrafttrædelsen af de skærpede regler for belåning af ejendomme, der anvendes til flere formål — den såkaldte "blandingsregel" — udskudt til 1. juni 1975. Indtil dette tidspunkt kan lån, når nedennævnte betingelser er opfyldt, fortsat ydes efter de hidtil gældende regler i boligministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 30. juni 1970 om realkreditlån i ejendomme til flere formål.

Overgangsreglen er udformet således, at der inden 1. juni 1973 skal være søgt om byggetilladelse, sket anmeldelse til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, være modtaget endeligt tilsagn om byggelån eller opnået godkendelse af projektforslag med henblik på byggearbejdets gennemførelse med offentlig støtte, for at belåning efter de hidtidige regler kan opnås. For den forholdsvis lille del af byggeriet, der ikke omfattes af byggelovgivningens bestemmelser om byggetilladelse og anmeldelse, er tidspunktet for påbegyndelse af byggearbejdet sidestillet med ansøgning om byggetilladelse.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 147 stemmer.