Luk

Luk
Luk

Luk

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Lovforslaget indebar en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. april 1974 til 1. april 1975.

Forslagsstilleren udtalte i sin fremsættelsestale som baggrund for forslaget:

"Det er min opfattelse, at den i juni måned 1973 vedtagne lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ikke udgør et tidssvarende grundlag for Danmarks radios virksomhed.

Det drejer sig om en af samfundets vigtigste institutioner. Jeg mener ikke, den i sidste folketingsår gennemførte lov lever op til de krav, der må stilles, og finder det påkrævet, at der — inden de stærke bindinger, der knytter sig til oprettelsen af de fjorten amtskommunale programråd, fæstner sig, — sker en fornyet gennemgang af loven."

Ved 1. behandlingen, hvor lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (af Lembourn m. fl.) (se herom nærmest følgende sag) kunne ministeren for kulturelle anliggender ikke tilslutte sig forslaget udfra en sammenfattende betragtning om, at loven blev vedtaget med bred tilslutning, fordi den indeholder en række værdifulde nydannelser. Heller ikke ordførerne (med undtagelse af Poulsgaard (FP), Chr. Christensen (KrF) og Mølgaard (DR)) kunne støtte forslaget.

Kulturudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Kristen Poulsgaard (FP), Arne Christiansen (V), K. Helveg Petersen (RV), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Melchior (CD), Poul Dam (SF), Christian Christensen (KrF) og Villy Fuglsang (DKP)