Efter 1. behandling henvist til politisk-økonomisk udvalg.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Prisstoppet, der udløb den 24. februar 1974, omfatter enhver form for erhvervsudøvelse, såvel vareomsætningen som transport- og tjenesteydelser. Prisstoppet omfatter tillige offentlige virksomheders levering af varer og ydelser, bortset fra de tilfælde hvor takster er fastsat ved lov eller i henhold til lov skal godkendes af finansudvalget. Det er således lige så omfattende som det, der gjaldt fra den 22. september 1970 til den nuværende pris- og avancelovs ikrafttræden den 2. april 1971.
Ifølge § 1 må der ikke tages højere priser end dem, der gjaldt den 2. januar 1974.
Der åbnes i § 4, stk. 3, som ved alle tidligere prislove, mulighed for at undtage visse vare- og erhvervsområder fra prisstoppet i tilfælde, hvor varens eller ydelsens karakter taler derfor. Monopoltilsynet tillægges beføjelsen til at gøre sådanne undtagelser, og der tænkes her på sådanne områder, som hverken administrativt eller teknisk vil kunne indpasses i en prisstoplov, således som f.eks. auktionssalg, licitation, salg af varer som blomster, antikviteter, kunst og brugte genstande.
Endvidere er der i § 4, stk. 4, åbnet mulighed for, at monopoltilsynet for bestemte virksomheder eller brancher kan undtage fra lovens bestemmelser i tilfælde, hvor forsyningsforholdene gør det påkrævet. Som eksempel herpå kan nævnes, at det kan være nødvendigt at opretholde den prisordning, som oliebranchen har i henhold til den gældende pris- og avancelov, hvorefter der anvendes et tillempet genanskaffelsesprincip, idet man ellers risikerer at afskære sig fra nødvendige forsyninger. Men også på andre områder kan lignende hensyn gøre sig gældende.
Endelig nødvendiggør medlemskabet af EF, at der ikke gribes ind i prisdannelsen på varer, der er direkte omfattet af EFs markedsordninger m.v.
Under lovforslagets 1. behandling udspandt der sig en større politisk diskussion på grund af lovforslagets nøje sammenhæng med statsministerens erklæring den 8. januar 1974, der opstillede hovedpunkterne for regeringens politik.
Uden for ordførernes kreds talte Johan Nielsen (S), Glistrup (FP), Lindholt (FP), Hilmar Baunsgaard (RV), Jes Schmidt (CD) og Ømann (SF) samt — foruden handelsministeren — følgende ministre: statsministeren, finansministeren, boligministeren og ministeren for Grønland.
Under 1. behandling fremsatte Gert Petersen (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden:
"Idet folketinget opfordrer regeringen til at afstå fra at fremsætte det af statsministeren bebudede forslag om indgreb i dyrtidsordningen, går tinget over til fortsat behandling af de foreliggende lovforslag."
Dagsordensforslaget forkastedes med 142 stemmer mod 22 (SF, DKP og delvis FP (6)). 2 medlemmer (Rosing og FP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Lovforslaget skulle ifølge § 10 gælde indtil 1. marts 1974, hvor det ville være regeringens hensigt at fremsætte forslag til ny prislov, såfremt resultatet af de kommende ugers forhandling om en løsning af den økonomiske politik berettigede hertil.
Dette tidspunkt blev ændret til 24. februar 1974 mellem forslagets 2. og 3. behandling, hvilket begrundedes i, at betydelige overenskomstmæssige lønstigninger kommer til udbetaling den 25. februar 1974, som ikke kan bæres af erhvervslivet.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 97 stemmer mod 30 (FP og DR); 7 medlemmer (DKP og 2 grønl.) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.