Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven sker dels en afløsning af den hidtil gældende lov af 1966 om mælkekontrol, dels en overførsel af hjemmelen til at fastsætte bestemmelser om konsummælkprodukter fra miljøministerens til landbrugsministerens område.

Om det nærmere indhold af loven kan der på grundlag af bemærkningerne til lovforslaget i hvovedtræk gives følgende oplysninger:

Som følge af, at lovens anvendelsesområde udvides, er titlen affattet som lov om mælk og konsummælkprodukter, omfattende al mælk, jfr. kap. 1 og bemærkningerne hertil.

Loven indeholder hjemmel til at fastsætte regler om behandling af konsummælkprodukter, om disses sammensætning, aftapning, mærkning og transport m. m.

Den i lov om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde hidtil indeholdte hjemmel til at fastsætte regler om standardisering af indholdet af mælkefedt i mælk og fløde er overført til loven.

Som følge af sundhedskommissionernes ophævelse er godkendelse og tilsyn henlagt til kommunalbestyrelsen.

Den i „smørloven" hidtil indeholdte hjemmel for gennemførelse af mastitisbekæmpende foranstaltninger er overført til loven, og samtidig er der givet mulighed for at gøre ordningen, der hidtil har været gældende for besætninger, hvorfra der leveres mælk til konsummælk m. m., obligatorisk for samtlige mælkeleverende besætninger.

Kommunalbestyrelsen udøver sit tilsyn gennem en dyrlæge, der er ansat ved en levnedsmiddelkontrolenhed.

Princippet om fællestilsynsordninger er forladt, og i stedet går man over til den ordning, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor henholdsvis besætning, supplerings- og konsummælkmejeri er beliggende, har ansvaret for tilsynet.

Med hensyn til udgifterne ved kontrollen, da forbliver disse hos kommunerne, men der er skabt hjemmel for landbrugsministeren til at fastsætte nærmere regler om den endelige fordeling af disse udgifter. I disse regler vil det kunne fastsættes, at udgifterne skal fordeles på samtlige kommuner f.eks. i forhold til indbyggerantallet.

Godkendelseskravet omfatter ikke alene mejerier, der tilvirker konsummælkprodukter, men også de såkaldte supplering smejerier, og mejerivirksomhederne skal godkendes af veterinærdirektoratet.

Loven omfatter også produkter, der ind- og udføres, idet det forventes, at der vil blive fastsat EF-forskrifter, der vil muliggøre en forøgelse af ind- og udførsel af mælk og konsummælkprodukter.

Loven omfatter derimod ikke detailforhandling af mælk m.m. og konsummælkprodukter, idet denne reguleres af miljøministeren ved den i medfør af lov om levnedsmidler m.m. udstedte bekendtgørelse nr. 369 af 27. juni 1974 om detailforhandling, herunder ved servering m.m., af levnedsmidler.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et af regeringen venstre i folketingsårets 1. samling fremsat lovforslag (se nærværende årbog 1. samling, A.II. nr. 58).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 150 stemmer.