Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Lovforslaget havde følgende indhold:

"Med henblik på at åbne adgangen til her i landet at tage kernekraften i anvendelse som energikilde sættes lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m. v. i kraft den 1. januar 1977."

Idet der i det hele skal henvises til handelsministerens fremsættelsestale og bemærkningerne til lovforslaget, kan det fremhæves, at der gøres rede for dansk energipolitiks hovedmålsætning som værende at formindske vor sårbarhed på det energiforsyningsmæssige område. Dette kan ske både ved en bedre udnyttelse og anvendelse af energiråstofferne og ved at tage andre energikilder i brug end de i dag anvendte, hvorfor der må tages stilling til anvendelse af kernekraft.

Det lovgivningsmæssige grundlag for denne stillingtagen er nu tilvejebragt. Det skal herved sikres, at der er betryggende garantier for, at kernekraftværker kun opføres og drives, såfremt energiforsyningsmæssige hensyn nødvendiggør det, og såfremt alle nuklear-sikkerhedsmæssige, planlægningsmæssige, fredningsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset:

— lov om elforsyning (se omtalen under A.I. nr. 42) sikrer, at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning.

— lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m. v. (se omtalen under A.I. nr. 93) sikrer, at der kun kan meddeles tilladelse til etablering og drift af atomanlæg, når alle forhold omkring anlæggene er fuldt betryggende.

— lov om energipolitiske foranstaltninger (se omtalen under A.I. nr. 41) danner grundlaget for den energipolitiske planlægning og har skabt klarhed over den administrative struktur. Alle miljø- og sikkerhedsmæssige spørgsmål på det nukleare område er nu samlet under miljøministeriet, medens energipolitikken hører under handelsministeriet.

Den 10. august 1976 modtog energipolitisk udvalg en skrivelse fra handelsministeriet, hvoraf fremgik, at regeringen ikke anser det for muligt at færdigbehandle lovforslaget om kernekraftanvendelse i dette folketingsår, især fordi klargørelsen af beslutningsgrundlaget ville nødvendiggøre yderligere grundige og tidkrævende overvejelser.

På baggrund af regeringens holdning konstaterede udvalget, at der ikke var grundlag for at afslutte arbejdet med lovforslaget i folketingssamlingen 1975-76, og afgav derfor i september 1976 beretning herom.