Luk

Luk
Luk

Luk

F 3 Hvilke oplysninger kan justitsministeren give vedrørende omstændighederne omkring udvisningen af Jaime Okusono-Martinez til Mexico, hvilke garantier har ministeren opnået for hans sikkerhed, og hvilke konsekvenser agter ministeren at drage af denne sag?

Til: Justitsminister Erling Jensen (S) Justitsminister og Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Benhard Baunsgaard (RV)) havde begrundet forespørgslen, afgav justitsministeren (Erling Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og justitsministeren samt statsministeren (Anker Jørgensen) - følgende ordførere for partierne: Ole Espersen (S), Voigt (FP), Mette Madsen (V), Hagen Hagensen (KF), Mimi Jakobsen (CD), Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Jens Møller (KrF), Mølgaard (DR) og Wilhjelm (VS).

Under forhandlingerne fremsatte Mimi Jakobsen (CD) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 1327):

»Folketinget tager den af regeringen afgivne redegørelse vedrørende udvisningen af mexicaneren Martinez til efterretning og går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Hertil stillede Mølgaard (DR) på vegne af Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Wilhjelm (VS) og sig selv følgende ændringsforslag (F. sp. 1345):

»Ordet »tager« i 1. linie erstattes af:

»opfordrer regeringen til at tilbagekalde udvisningen af Jaime Okusono-Martinez og - så vidt overhovedet muligt - sikre, at han får mulighed for selv at vælge at vende tilbage til Danmark, og tager i øvrigt«.«

Endvidere stillede Bernhard Baunsgaard (RV) følgende ændringsforslag (F. sp. 1363) til det af Mimi Jakobsen (CD) stillede forslag om motiveret dagsorden:

»Efter ordet »efterretning« indføjes følgende:

»og fastslår, at der er behov for ny lovgivning med faste retsprincipper for udvisning af udlændinge,«.«

Det af Mølgaard (DR) stillede ændringsforslag forkastedes med 120 stemmer mod 23 (DR, SF, DKP og VS); 6 (RV) stemte hverken for eller imod.

Det af Bernhard Baunsgaard (RV) stillede ændringsforslag forkastedes med 117 stemmer mod 23 (SF, RV, KrF og DR); 10 (DKP og VS) stemte hverken for eller imod.

Det af Mimi Jakobsen (CD) stillede dagsordensforslag vedtoges med 113 stemmer mod 23 (SF, DKP, VS og DR); 9 (RV og KrF med undtagelse af Inger Stilling Pedersen) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Mogens Voigt (FP), Mette Madsen (V), Mimi Jakobsen (CD), Hagen Hagensen (KF), Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Niels Mølgaard (DR), Bernhard Baunsgaard (RV), Jens Møller (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)