Luk

Luk
Luk

Luk

L 128 Forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat.

(Fritagelse for ekspropriationserstatninger).

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget. Lovforslaget havde følgende indhold:

»§ 1. I lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 454 af 19. juli 1977, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 281 af 8. juni 1978, foretages følgende ændring:

§ 7 A, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. For ejendomme, der er eksproprieret, svares ikke kapitalvindingsskat. Det samme gælder ved salg til erhververe, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at foretage ekspropriation.«

§ 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1979.«

Lovforslaget havde tidligere været fremsat i form af et ændringsforslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. samt afskrivningsloven, se Folketingsårbog 1974-75, pag 326.

Skatte- og afgiftsudvalget hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Ove Jensen (FP), Jeppe Kristensen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)