Luk

Luk
Luk

Luk

L 52 Lov om ændring af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger.

Af: Handelsminister Arne Christiansen (V)
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 88 af 14-03-1979
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ændrer lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, senest ændret ved lov nr. 115 af 2. april 1971 om priser og avancer, på følgende punkter:

1. Tilsynet med banker og sparekasser udøver monopoltilsynets beføjelser efter loven overfor banker, sparekasser og andelskasser.

2. Tilsynets afgørelser kan indbringes for handelsministeren.

3. Forinden tilsynet træffer afgørelser om foranstaltninger, som må antages at ville få betydning for pengepolitikken, skal tilsynet forhandle med Danmarks Nationalbank. Såfremt det skønnes, at der skal ske en afvejning af konkurrencepolitiske og pengepolitiske hensyn, skal tilsynet forelægge sagen for handelsministeren til afgørelse.

4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Loven trådte i kraft 1. april 1979.

Lovforslaget var en konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om priser og avancer, se nærmest foranstående sag.

Om baggrunden for de enkelte ændringer henvises til de bemærkninger, der ledsagede forslaget.

Lovforslaget blev tillige fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om mærkning og skiltning med pris m.v., se nærmest følgende sag.

De tre lovforslag blev behandlet samlet ved folketingets 1. behandling, og erhvervsudvalget afgav en samlet betænkning over forslagene.

Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 112 stemmer mod 46 (FP, SF, DKP, DR og VS).
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Jens Peter Jensen (V), Karl Kjelgaard (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Alfred Hansen (DR), Grethe Philip (RV), Svend Vig (KrF) og Keld Larsen (VS)