Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og havde virkning fra den 1. april 1979, skabes der hjemmel for, at staten refunderer 50 pet. af kommunernes udgifter til sygehjælpere ansat i den kommunale hjemmesygepleje, ligesom det hidtil har været tilfældet med hensyn til udgifter til hjemmesygeplejersker.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.: »Lovforslaget hviler på den principielle opfattelse, at der inden for områder såvel i sygehusvæsenet som i den primære sundhedstjeneste, hvor der er ansat sygeplejersker, bør være beskæftiget sygehjælpere, således at sygeplejerskerne får mulighed for at kunne koncentrere sig om de opgaver, der ubetinget forudsætter en sygeplejerskeuddannelse, herunder at planlægge og iværksætte den individuelle sundheds- og sygepleje og varetage de dermed forbundne koordinerende opgaver.

Den manglende hjemmel til at refundere kommunernes udgifter til sygehjælpere har antagelig været en medvirkende årsag til, at kommunerne i almindelighed har været tilbageholdende med at ansætte sygehjælpere under hjemmesygeplejerskeordningerne. I konsekvens heraf bør der - med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af arbejdskraften - tilvejebringes den fornødne hjemmel til at yde refusion af kommunale udgifter til sygehjælpere ansat i hjemmesygeplejen.

Formålet med hjemmesygeplejerskeordningerne er at imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilknytning til sygdomsbehandling og optræning, således at patienter - i det omfang det er medicinsk og socialt forsvarligt - kan forblive i deres hjem under sygdom. Det tilsigtes herved tillige at aflaste sygehusvæsenet og dermed gennem et udbygget samarbejde mellem læge/sygehus og hjemmesygeplejerske at opnå samfundsøkonomiske fordele.

Nærværende lovforslag vil kunne medvirke til en udbygning af de kommunale hjemmesygeplejerskeordninger, hvilket bl.a. vil være nødvendigt for at kunne fremme målsætningen om, at de ældre skal kunne forblive i eget hjem længst muligt. Mulighederne herfor påregnes således forøget gennem ansættelse af sygehjælpere under hjemmesygeplejerskeordningerne, dels fordi det samlede antal beskæftigede inden for hjemmesygeplejen må formodes at vokse, dels fordi der gennem ansættelse af sygehjælpere, åbnes mulighed for at frigøre hjemmesygeplejerskerne til de arbejdsopgaver, som i særlig grad forudsætter sygeplejerskeuddannelse.«

Efter at et af et mindretal stillet ændringsforslag var blevet forkastet og et af indenrigsministeren stillet ændringsforslag vedrørende ikrafttrædelsen var blevet vedtaget ved 2. behandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 125 stemmer mod 10 (SF og VS).