Luk

Luk
Luk

Luk

F 16 Vil ministeren foretage en nyvurdering af naturgasprojektet især med henblik på en større anvendelse af overskudsvarme fra kraftværkerne?

Til: Energiminister Poul Nielson (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Annelise Gotfredsen (KF)) havde begrundet forespørgslen, afgav energiministeren (Poul Nielson) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og energiministeren - følgende ordførere for partierne: Preben Steen Nielsen (S), Arne Christiansen (V), Maisted (FP), Kalnæs (SF), Lone Dybkjær (RV), Erhard Jakobsen (CD), Waldorff (VS), Edith Holm (KrF) og Mølgaard (DR). Uden for ordførernes kreds talte Dræbye (RV).

Under forhandlingerne fremsatte Annelise Gotfredsen (KF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4070):

»Folketinget opfordrer regeringen til at tilvejebringe og fremlægge nye beregninger og vurderinger, der tager stilling til, om anden energiforsyning med samfundsøkonomiske og privatøkonomiske fordele kan anvendes i områder, der ifølge varmeplanen er udset til naturgas, og folketinget opfordrer regeringen til at lade iværksættelsen af naturgasprojektet - bortset fra ilandtagningsprojektet og region syd - afvente fremlæggelsen af de nye beregninger og vurderinger.

Folketinget går derefter over til næste sag på dagsordenen.«

Kalnæs (SF) fremsatte på vegne af SF og DR følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4129):

»Idet folketinget pålægger regeringen at lægge afgørende vægt på den lokale medbestemmelse ved gennemførelsen af det planlagte naturgasprojekt og varmeplanlægningen

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Det af Annelise Gotfredsen (KF) stillede dagsordensforslag forkastedes. idet 33 (KF og FP) stemte for, 109 imod; 7 (SF) stemte hverken for eller imod.

Det af Kalnæs (SF) stillede dagsordensforslag forkastedes. idet 49 (KF, FP, SF og DR) stemte for, 80 imod; 11 (RV og VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Preben Steen Nielsen (S), Arne Christiansen (V), Ole Maisted (FP), Ole Kalnæs (SF), Lone Dybkjær (RV), Erhard Jakobsen (CD), Edith Holm (KrF), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Niels Mølgaard (DR)