Luk

Luk
Luk

Luk

L 161 Lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 211 af 13-05-1981
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Hovedsigtet med loven er at nedlægge overformynderiet og at overføre overformynderiets bestyrelse af umyndiges midler m.v. til pengeinstitutterne. De hidtidige funktioner med hensyn til tilsyn og kontrol med bestyrelsen af umyndiges midler m.v. skal derimod fortsat udøves i offentlig regie. Samtidig gennemføres en teknisk ændring af reglerne om anbringelse af umyndìges midler m.v.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af myndighedsloven og af forskellige lovbestemmelser om overformynderiets virksomhed (se nærmest følgende sag).

I retsudvalgets betænkning over lovforslagene blev der af KF fremsat ændringsforslag om at henlægge tilsynsbeføjelsen til decentrale myndigheder. Ændringsforslagene blev forkastet, og lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 119 stemmer mod 6 (VS). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Bjørn Elmquist (V), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Hagen Hagensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Poul H. Møller (KrF), Preben Wilhjelm (VS) og Lis Starcke (DR)