Luk

Luk
Luk

Luk

B 66 Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af den almene og erhvervsrettede voksenundervisning.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget opfordre regeringen til at søge de 100 mill. kr., der var afsat på finansloven for 1985 til opfølgning af folketingsbeslutningen af 30. maj 1984 om et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning, anvendt på følgende måde:

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1984-85, side 462]

Ifølge de ledsagende bemærkninger fandt den socialdemokratiske gruppe ikke, at regeringens udmøntning af de 100 mill. kr. til voksenundervisning var i overensstemmelse med beslutningsgrundlaget i det ovenfor omtalte 10 punkts program. I stedet burde et fællesforslag, der var fremsat af de 4 store oplysningsforbund, nyde fremme. Beslutningsforslaget skulle desuden ses i sammenhæng med 2 lovforslag om en reel voksenuddannelsesreform, henholdsvis forslag til lov om betalt frihed til uddannelse. (Løngodtgørelsesordningen) (se A. II. nr. 16) og forslag til lov om ret til frihed til uddannelse. (Orlovsordningen) (se A. II. nr. 17), der blev fremsat samtidig hermed. Med hensyn til den omtalte folketingsbeslutning om et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1983-84, side 447f.

Ved 1. behandling kunne hverken undervisningsministeren eller ordførerne fra KF, V, RV og FP støtte forslaget, mens det blev overvejende velvilligt modtaget af ordførerne fra SF og VS.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Hanne Severinsen (V), Alice Faber (SF), Ole Vig Jensen (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)