Luk

Luk
Luk

Luk

L 137 Lov om ændring af lov om varmeforsyning.

Af: Energiminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 238 af 06-06-1985
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Ved loven ophæves den bestemmelse i lov om varmeforsyning, som angav, at der skulle fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 1984-85.

Det af energiministeren fremsatte lovforslag indeholdt en række forslag til ændringer i varmeforsyningsloven, men disse udgik alle på nær ovenstående bestemmelse som følge af, at der ved 2. behandling blev vedtaget en række ændringsforslag desangående stillet af energiministeren og tiltrådt af et enigt udvalg.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 139 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 4 (FP og FD).
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Annelise Gotfredsen (KF), Svend Erik Hovmand (V), Ingerlise Koefoed (SF), Birgith Mogensen (CD), Lone Dybkjær (RV), Steen Tinning (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)