Luk

Luk
Luk

Luk

L 35 Lov om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger.

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 608 af 12-12-1984
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer, at afgiften af beholdere af metal, karton eller laminater forhøjes med ca. 53, medens beholdere af glas og plast foreslås forhøjet med ca. 26 pct. For sidstnævnte beholdere forhøjes afgiftssatsen yderligere 2 øre, såfremt rumindholdet er over 60 cl.

Ved 1. behandling behandledes lovforslaget sammen med forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand, visse safter samt af læskedrikkoncentrater m.v. (Ophævelse af afgiften af visse safter samt af læskedrikkoncentrater m.v.) se nærmest foranstående sag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 77 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 55 (S, FP og VS); 18 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Jørgen Lenger (VS)