Luk

Luk
Luk

Luk

B 126 Forslag til folketingsbeslutning om offentlige indkøb af miljøvenlige køretøjer.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at udforme administrative bestemmelser, der indebærer, at alle offentlige institutioner fremover kun indkøber motorkøretøjer, som overholder de. seneste amerikanske krav til udstødningens indhold af skadelige stoffer.

Således skal alle biler under 3 tons, som leveres efter den 1. april 1987, overholde de seneste amerikanske krav til benzindrevne personbiler og det seneste partikelkrav til dieseldrevne biler. De tungere biler og busser leveret efter den 1. oktober 1987 skal overholde samme partikelkrav og de californiske 1984-krav til kulilte, kulbrinter og kvælstofoxider. Kravene skal også gælde for selvejende institutioner, hvis drift for mere end 50 pct.s vedkommende dækkes af det offentlige, og for køretøjer, som udelukkende betjener offentlige institutioner, selv om køretøjerne er privatejede.«

Forslaget skal ses i forlængelse af forslag til folketingsbeslutning om forurening fra motorkøretøjer, fremsat af VS, S og SF den 3. april 1984, (se Folketingsårbog 1983-84, side 564).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Svend Åge Petersen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Leif Hermann (SF), Niels Bollmann (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Ove Jensen (FP)