Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven reguleres nuværende og kommende opsatte pensioner som tjenestemandspensioner med virkning fra den regulering, som sker 1. april 1986. I visse situationer kan der i stedet udbetales en fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes til pensionsformål efter nærmere bestemmelse.

Den opsatte pension vil efter loven kunne udbetales fra det fyldte 60. år med et vist fradrag, såfremt den pågældende er udtrådt af arbejdsmarkedet.

For at kunne tilgodese behovet for omstilling og eventuel udskiftning i chefstillinger er der med organisationerne aftalt en udvidelse af den hidtil gældende retræteaftale til at omfatte statstjenestemænd i lønrammerne 36-40 og statstjenestemænd i lønramme 35 i egentlige chefstillinger.

Dette suppleres ved loven med en hjemmel for hel eller delvis bevarelse af den pensionsmæssige status ved pensionering fra en lavere placeret stilling, som en tjenestemand kan have overtaget i retrætesammenhæng.

Der sker endvidere en afvikling af det samordningsfradrag, der foretages i en tjenestemandspension for den sociale pension, som ægtefællen får udbetalt.

Afviklingen skal ske ad 3 gange pr. 1 januar i hvert af årene 1987, 1988 og 1989. Samordningsfradrag for ægtefællens indtægtsregulerede sociale førtidspension skal dog bortfalde 1. januar 1987.

Samordningsfradrag for tjenestemandspensionistens egen indtægtsregulerede sociale førtidspension afskaffes pr. 1. januar 1989.

Samordningsfradraget er hidtil blevet reguleret i takt med forhøjelserne af de sociale pensioner. Da dyrtidsreguleringen af tjenestemandspensionerne er suspenderet, har stigningerne i samordningsfradraget været større end stigningerne i pensionerne.

Derfor skal samordningsfradraget fra 1. januar 1987 reguleres på samme måde som tjenestemandspensionerne.

Det bestemmes endvidere, at en tjenestemandspensionist, der ikke ønsker at søge folkepension, fra 1. januar 1987 ikke længere skal betale samordningsfradrag, og at samordningsfradraget skal deles, når en ægtefællepension deles mellem en enke og en eller flere fraskilte hustruer.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag til lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jfr. nærmest efterfølgende sager.

Om baggrunden for lovforslagenes fremsættelse anførte finansministeren følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Det samlede kompleks af lovforslag har udgangspunkt i regeringens moderniseringsprogram samt et konkret behov for ændring af reglerne om samordningsfradrag i tjenestemandspensionen.

I regeringens moderniseringsprogram indgår en række personalepolitiske initiativer.

Løn- og ansættelsesvilkår for personale i staten, folkeskolen og folkekirken fastsættes som hovedregel ved aftale eller overenskomst mellem finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation.

En række moderniseringselementer med hensyn til regelforenkling, decentralisering og løndifferentiering indgik derfor i regeringens oplæg til forhandlingerne i 1985. Trods det vanskelige forhandlingsforløb lykkedes det at opnå enighed om visse skridt i den ønskede retning i de paritetiske nævn, der nedsattes ved forlængelsesloven.

På tjenestemandsområdet er en række regler af betydning for ansættelsessystemets mulighed for tilpasning til udviklingen imidlertid fastsat i lovsform. De nu fremsatte lovforslag tilsigter at øge fleksibiliteten og mobiliteten, samtidig med at værdifulde grundlæggende træk i tjenestemandssystemet bevares.«

Ved 3. behanding blev lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).