Luk

Luk
Luk

Luk

F 15 »Hvad kan ministeren oplyse om den stedfundne regulering af torskefiskeriet i Nordsøen i 1987 samt om ministeriets løbende efterkontrol af - på den ene side - de indrapporterede oplysninger om fangststeder og -mængder og - på den anden side - fiskeriinspektionsskibenes indrapporteringer ? -mængder og af fiskeriinspektionsskibenes indrapporteringer.

Til: Fiskeriminister Lars P. Gammelgaard (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Kent Kirk (KF).

Ministre: Fiskeriministeren (Gammelgaard).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 31. Af Gade (SF).

Fremsat ............... FF 3618
Bortfaldet ............... FF 3665

D 32. Af Svend Andersen (S), Jette Thomsen (KF), Svend Heiselberg (V), Larsen-Ledet (RV), Emmert Andersen (CD) og Glønborg (KRF).

Fremsat ............... FF 3625
Vedtaget ................ FF 3665

Fuld tekst:

D 31. Af Gade (SF).

»Idet Folketinget konstaterer, at fiskeriministeren ikke har magtet at regulere torskefiskeriet i 1987, opfordrer Folketinget regeringen til inden den 1. februar 1988 at fremlægge en samlet fiskeripolitik, der prioriterer konsumfiskeriet, sikrer et stabilt fiskeri af kvalitetsfisk, begrænser industrifartøjernes muligheder for at fiske konsum og sikrer det kystnære fiskeri fangstområder og -muligheder, bl.a. gennem fremsættelse af forslag om hovedprincipper for den samlede regulering til vedtagelse i Folketinget. Endvidere udtaler Folketinget, at en forudsætning for en retfærdig fordeling af kvoterne er en effektiv fiskerikontrol samt efterkontrol i Fiskeriministeriet.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 32. Af Svend Andersen (S), Jette Thomsen (KF), Svend Heiselberg (V), Larsen-Ledet (RV), Emmert Andersen (CD) og Glønborg (KRF).

»Idet Folketinget opfordrer regeringen til efter høring af Fiskeriministeriets reguleringsudvalg

- at sikre et stabilt sæsonmæssigt fiskeri og en høj kvalitet gennem kvotefordelinger til de enkelte sæsoner og til de forskellige fartøjsstørrelser,

- at tage hensyn til konsumfiskeriet ved fastlæggelse af de mængder konsumfisk, som kan ilandbringes af de fartøjer, der samtidig lander industrifisk,

- at tage hensyn til de mindre fartøjer i forbindelse med fastlæggelse af fiskerireglerne, herunder friholdelse for nationale kvotereguleringer,

og idet Folketinget udtaler, at drøftelsen af de nærmere principper herfor sker i forbindelse med Folketingets behandling af det forslag til lov om regulering af fiskeriet, som fiskeriministeren har fremsat,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 32 vedtaget med 88 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 12 (FP og FK); 20 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 31 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Jette Thomsen (KF), Steen Gade (SF), Svend Heiselberg (V), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Helge Dohrmann (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)