Luk

Luk
Luk

Luk

L 176 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd.

Af: Kirkeminister Mette Madsen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 222 af 13-04-1988
Efter 1. beh henvist til Kirkeudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Efter loven ændres bestemmelsen, hvorefter antallet af valgte medlemmer fastsættes på grundlag af folketallet pr. 1. januar året forud for valget, således at folketallet pr. 1. januar i valgåret lægges til grund, da der nu er teknisk mulighed for denne ændring.

Loven indeholder endvidere en bestemmelse, hvori det udtrykkeligt siges, at den erklæring, som de valgte medlemmer skal afgive på det konstituerende møde, kun skal afgives af de medlemmer, der første gang indvælges i et menighedsråd.

Forhandlingsprotokollen betegnes fremtidig beslutningsprotokol, hvorved terminologien bringes i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse.

Der tilvejebringes endvidere hjemmel for, at der i visse tilfælde af de kirkelige kasser kan ydes diæter til medlemmerne for deltagelse i møder, hvortil der indkaldes af tilsynsmyndigheden.

Det kan endvidere nævnes, at menighedsrådenes adgang til at give stemmeret til præster, der uden at være ansat eller konstitueret i pastoratet yder bistand ved dets betjening, ophæves, da disse præsters tilknytning til det pågældende pastorat er begrænset.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Søren Nørgård-Sørensen (S), Merete Aarup (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Povl Brøndsted (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP) og Merethe Due Jensen (KrF)