Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Forslag til om ændring af søloven.

(Arrest i skib).

Af: Arbejdsminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 137, L 143 og L 144.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven gøres det muligt for Danmark at tiltræde den i Bruxelles den 10. maj 1952 vedtagne konvention om arrest i søgående skibe. Ved loven bevares dansk værneting ved retsforfølgning i forbindelse med arrest i skib, der er omfattet af domskonventionen.

Om baggrunden for lovforslaget var der i den skriftlige fremsættelsestale anført, at ønsket om, at Danmark kan tiltræde den i Bruxelles den 10. maj 1952 vedtagne konvention om arrest i søgående skibe, var begrundet i: »..., at EF's domskonvention af 1968, som Danmark har tiltrådt, indebærer, at reglerne om godsværneting ikke længere kan anvendes ved retsforfølgning i forbindelse med arrest i skib i sager, der er omfattet af denne konvention. Domskonventionen ville således alvorligt begrænse mulighederne for at opnå jurisdiktion i søretssager, hvor sagen ofte er baseret på godsværneting. I domskonventionens artikel 57 bestemmes det dog, at konventionen ikke berører eksisterende eller fremtidige konventioner, der på særlige områder fastsætter regler for domstolens jurisdiktionskompetence samt for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.«

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 120 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Svend Andersen (S), Bjørn Rømer Westh (S), Jens Peter Rønholt (KF), Niels Anker Kofoed (V), Jens Peter Jensen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Jette Pors (CD) og Hans Larsen-Ledet (RV)