Luk

Luk
Luk

Luk

L 55 Forslag til lov om æg og ægprodukter.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1990-91 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Lovforslaget skulle primært regulere vilkårene for tilvirkning, pakning, engroshandel m.v. af æg og ægprodukter ud fra hensyn til sundhed og hygiejne.

Lovforslaget vedrørte kun æg anvendt som levnedsmiddel, ikke som avlsmateriale.

Lovforslaget var et led i regeringens afbureaukratiseringsplan, idet det ophævede Lb nr. 833 af 15. december 1987, der bl.a. stillede krav om autorisation til im- og eksport af æg. Forslaget gav herudover hjemmel til at gennemføre Rådets direktiv 89/437/EØF om hygiejne og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter.
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Jens Peter Rønholt (KF), Peder Sønderby (V), Inger Harms (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD) og Henning Lysholm (KrF)