Luk

Luk
Luk

Luk

L 176 Forslag til lov om ændring af lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

(Vilkår for udlicitering af buskørsel i hovedstadsområdet).

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Ifølge lovforslaget skulle Hovedstadens Trafikselskabs (HT's) busdivision efter en regnskabsmæssig udskillelse have mulighed for at byde på den kollektive buskørsel i hovedstadsområdet. Samtidig blev trafikministeren bemyndiget til at lade HT's busdivision udskille i et særligt selskab. Tilsvarende blev trafikministeren ifølge lovforslaget bemyndiget til at lade HT oprette særlige selskaber til varetagelse af andre kollektive trafikoperatøropgaver som f.eks. lightraildrift.

Den gældende lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik tvang ifølge forslagstillerne HT til at indskrænke sin egen driftsvirksomhed langt ud over, hvad der var nødvendigt af hensyn til åbning af markedet for bustjeneste.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at offentlige virksomheder, der virkede på markedslignende områder, burde have mulighed for at udvikle sig og operere på lige vilkår med private virksomheder på deres naturlige virkefelt. Forslaget skulle give HT mulighed for dette.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Svend Heiselberg (V), Agnete Laustsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Ole Donner (FP), Arne Melchior (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)