Luk

Luk
Luk

Luk

L 54 Forslag til lov om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer.

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven samordner kravene ved udarbejdelse af kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden.

Loven omhandler værdipapirer, der ikke ønskes optaget til officiel notering i forbindelse med udbudet, mens den øvrige del af direktivet omhandler udbud til offentligheden af værdipapirer, der skal optages til officiel notering i forbindelse med udbudet.

Ved loven gennemførtes afdeling III i Rådets direktiv 89/298/EØF.

Lovforslaget indebar, at direktivets væsentligste bestemmelser gennemførtes direkte i forslaget, mens direktivets mere tekniske undtagelsesregler og de nærmere regler om prospektets indhold gennemførtes ved bekendtgørelse.

Lovforslaget var en genfremsættelse af L 34 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 129 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Pia Larsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Sonja Albrink (CD), Annette Just (FP) og Lone Dybkjær (RV)