Luk

Luk
Luk

Luk

L 63 Forslag til lov om humanitær bistand til ofre for en eventuel væbnet konflikt i Mellemøsten.

Af: Forsvarsminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver forsvarsministeren de nødvendige bemyndigelser til at udsende et dansk læge- og sanitetshold til Mellemøsten til støtte for britiske felthospitaler.

Forsvarsministeren bemyndiges endvidere til at bemande et amerikansk beredskabshospital i Holstebro med dansk personel.

Endelig giver loven bemyndigelse til at indkalde det nødvendige personel til hospitalet, hvis behovet ikke kan opfyldes ved frivillige ansættelser.

Baggrunden for forslaget var ønsket om i forbindelse med konflikten i Mellemøsten at kunne yde bistand til eventuelle ofre, jf. FN's resolution nr. 678. Efter denne resolution anmodedes alle medlemsstater om at give passende støtte til foranstaltninger, der havde til formål at føre FN's beslutninger om krisen i Mellemøsten ud i livet.

Forslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af ændringsforslag stillet af forsvarsministeren. Disse var foranlediget af, at situationen i Mellemøsten var ændret siden forslagets fremsættelse, idet krigshandlingerne var brudt ud.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 132 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Jan Trøjborg (S), Peder Sønderby (V), Helge Adam Møller (KF), Jens Thoft (SF), Arne Melchior (CD), Annette Just (FP), Jørgen Estrup (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)