Luk

Luk
Luk

Luk

B 54 Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af visse bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar.

Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorved ansvarsbestemmelserne og straffebestemmelserne skærpes for bestyrelsesmedlemmer og direktører i aktie- og anpartsselskaber samt i de finansielle institutioner, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, herunder realkreditinstitutter.

Skærpelsen i straffebestemmelserne skal bl.a. ske gennem en lettelse af beviskravet til anklagemyndigheden, således at sager om grov økonomisk kriminalitet lettere kan gennemføres til domfældelse.«

Som baggrund for beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne i bemærkningerne til skandalesagerne på realkreditområdet og forholdene omkring Nordisk Fjer. Det var krænkende for den almindelige retsbevidsthed, at man allerede nu kunne konstatere, at de ansvarlige ikke blev straffet eller kun blev straffet meget mildt.

Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 48, se Årbog & Registre 1990-91 (2. samling) side 359.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Pia Larsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Lone Dybkjær (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)