Luk

Luk
Luk

Luk

L 255 Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift.

(Ophævelse af kartoffelkuren og midlertidig ophævelse af stempel på skøder om ejerboliger).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ophæver de stempelafgifter, der som led i den såkaldte kartoffelkur blev indført i forbindelse med forbrugslån, langtidsleje og lign.

Loven indebærer endvidere, at skøder m.v. om overdragelse af ejerboliger fritages for stempelafgift frem til udgangen af oktober 1993.

Lovforslaget var en del af regeringens udspil for at stimulere den økonomiske aktivitet og dermed beskæftigelsen.

Kartoffelkuren blev gennemført i efteråret 1986. Den havde til formål at fremme opsparingen og dæmme op for det lånefinansierede forbrug.

På stempelafgiftsområdet indebar kartoffelkuren dels en forhøjelse af stempelafgiften af dokumenter, der hyppigt oprettes i forbindelse med forbrugslån og forbrugskreditter, dels indførelse af nye stempelafgifter af dokumenter om langtidsleje af visse varige forbrugsgoder, dokumenter om køb af rejser på kredit og dokumenter om købskonti.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 8 (SF).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Mariann Fischer Boel (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Pelle Voigt (SF), Ole Donner (FP), Svend Aage Jensen (CD) og Elisabeth Arnold (RV)