Luk

Luk
Luk

Luk

L 208 Forslag til lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger.

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 209, L 210, L 211, L 212, L 213, L 214, L 215, L 216, L 206, L 207 og L 201.

Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver mulighed for at yde statstilskud til installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger. Det er en betingelse, at bygningen ligger i et område, hvor der ikke er mulighed for kollektiv varmeforsyning.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Lovforslaget havde til hensigt at sikre gennemførelse af elbesparelser, som er miljømæssigt fordelagtige, og som medvirker til at sikre opfyldelsen af de danske CO2-reduktionsmål. Der stiledes efter at konvertere i alt ca. 25.000 bygninger med tilskud. Med de givne tilsagnsrammer ville der i gennemsnit kunne gives ca. 6.000 kr. pr. bygning.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 53 (V, KF og FP).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Peter Brixtofte (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Kim Behnke (FP), Elisabeth Arnold (RV), Peter Duetoft (CD), Bent Hindrup Andersen (EL) og Jacob Haugaard (UFG)