Luk

Luk
Luk

Luk

L 13 Forslag til lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder regler om arbejdsgiverens muligheder for at indhente, foretage og bruge helbredsoplysninger vedrørende en lønmodtager.

Loven regulerer ikke adgangen til at gennemføre færdighedsprøver, dvs. undersøgelser, interviews m.v., som har til formål at konstatere, om den pågældende har de nødvendige evner eller færdigheder til at udføre et arbejde.

Herudover indeholder loven regler om sagkyndiges medvirken i forbindelse med undersøgelser samt regler om tavshedspligt.

Lovforslaget byggede på gentestudvalgets betænkning nr. 1269 fra maj 1994 om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet og var en genfremsættelse af L 240 fra folketingsåret 1994-95, jf. Årbog & Registre 1994-95 side 181.

Lovforslaget blev vedtaget uændret, dog blev ikrafttrædelsesdatoen ændret fra den 1. januar 1996 til den 1. juli 1996.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 48 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Charlotte Antonsen (V), Bendt Bendtsen (KF), Frank Bøgh (SF), Vibeke Peschardt (RV), Tom Behnke (FP) og Bruno Jerup (EL)