Luk

Luk
Luk

Luk

L 173 Forslag til lov om offentliggørelse af kontrolresultater og om ændring af visse love under Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Af: Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver mulighed for at anvende offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater som et instrument i levnedsmiddelkontrollen. Samtidig ophæves de bestemmelser om tavshedspligt, der findes i lov om æg og ægprodukter, lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. og lov om kød.

Lovforslaget blev fremsat under hensyntagen til, at en offentliggørelsesordning mentes at ville have en positiv virkning på levnedsmiddelkvaliteten.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af et ændringsforslag fra V og KF. Efter ændringsforslaget blev muligheden for offentliggørelse af kontrolresultater begrænset til situationer, hvor der forelå akut sundhedsfare, eller hvor en virksomhed var pålagt bøde og skriftligt påbud om omsætningsbegrænsende foranstaltninger.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Kristen Touborg (SF), Gunhild Husum (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Annette Just (FP)