Luk

Luk
Luk

Luk

L 194 Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

(Anvendelsesområde, journal- og postlister).

Af: Margrete Auken (SF)
Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter lovforslaget skulle også selskaber med væsentlig offentlig indflydelse være omfattet af offentlighedsloven. Endvidere skulle forvaltningsmyndighederne have pligt til at oprette journallister og postlister, som er offentligt tilgængelige. Endelig skulle dokumenter, der vedrører EU, ikke længere være undtaget fra offentlighed.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at dets formål bl.a. var at gøre retsstillingen vedrørende, hvad den offentlige forvaltning omfatter, mere klar ved at lade alle selskaber m.m., hvor offentlige forvaltninger har væsentlig indflydelse, være omfattet af loven.

Formålet med kravet om oprettelse af journallister og postlister var at sikre, at offentligheden får kendskab til dokumenter, som der er ret til indsigt i, og samtidig give forvaltningsmyndighederne bedre overblik over egne sager.

Endelig fandt forslagsstillerne, at den overgang til behandling og beslutning i Den Europæiske Union af opgaver, der tidligere blev varetaget på nationalt plan, havde medført, at offentlighedens adgang til indsigt i væsentlige sagsområder var blevet udhulet. Derfor ønskede man det fastslået, at dokumenter, der vedrører EU, ikke kan undtages fra offentlighedslovens regler som udenrigspolitiske anliggender.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Henriette Kjær (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Bent Hindrup Andersen (EL), Tom Behnke (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF)