Luk

Luk
Luk

Luk

B 97 Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til operative beføjelser i Europol.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at nedlægge veto mod, at Europol blev tillagt operativ kapacitet, således som det var beskrevet i noten fra den danske delegation i Gruppen på højt Niveau vedrørende Organiseret Kriminalitet.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne var bekymrede for en udvikling i retning af dannelsen af et egentligt Unions-politi i strid med den danske undtagelse inden for Den Europæiske Unions retlige samarbejde.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 22 (SF, FP, EL og DF) stemte for, 89 (S, V, KF, RV og CD) imod; 1 (Frank Dahlgaard (KF)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Bertel Haarder (V), Gitte Seeberg (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)