Luk

Luk
Luk

Luk

L 196 Forslag til lov om midlertidigt prisstop for lægemidler m.v.

Af: Sundhedsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Sundhedsudvalget (SUU).

Loven indfører et midlertidigt prisstop for lægemidler frem til den 1. marts 1998. Samtidig gennemføres en række strukturelle ændringer med henblik på at begrænse det offentliges udgift til medicin. Det drejer sig om analog substitution, et udvidet referenceprissystem, omvendt G-ordning samt bedre lægemiddelinformation.

Da den gældende prisaftale, som var indgået mellem sundhedsministeren og medicinindustrien, udløb den 1. april 1997, uden at der kunne forventes at blive indgået en ny, ville det betyde, at det gældende loft over priserne bortfaldt. Det var derfor nødvendigt at lovgive herom.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 47 (V, KF, FP, CD og DF).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Mariann Fischer Boel (V), Henriette Kjær (KF), Jørn Jespersen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL), Peter Duetoft (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)