Luk

Luk
Luk

Luk

L 210 Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger.

(Beboermaksimum).

Af: By- og boligminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 210 og L 211.

Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indfører regler om, at en udlejningsbolig ikke må lejes ud til flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Dette beboermaksimum må ikke overskrides i lejeperioden, bortset fra i de tilfælde, hvor husstanden forøges med lejerens børn, ægtefælle/samlever eller dennes børn.

Loven er udformet således, at reglerne om beboermaksimum først træder i kraft i den enkelte kommune, når kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne skal gælde i den pågældende kommune.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget indgik i regeringens samlede handlingsplan for bedre integration. Formålet med at indføre et beboermaksimum var at modvirke tendenser til overbefolkning i udlejningsbyggeriet.

Under udvalgsarbejdet blev der stillet ændringsforslag af by- og boligministeren, som blev vedtaget ved 2. behandling. Ændringsforslagene indebar bl.a., at ud over, at kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvorvidt reglerne skal gælde i kommunen, er det tillige en betingelse, at en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.

Lovforslaget vedtaget med 77 stemmer (S, V, KF, RV og Frank Dahlgaard (UP)) imod 30 (SF, DF, CD, EL, KRF og FRI).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Rikke Hvilshøj (V), Egil Møller (DF), Jens Heimburger (KF), Knud Erik Hansen (SF), Dorit Myltoft (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)