Luk

Luk
Luk

Luk

L 94 Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og andre afgiftslove.

(Forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af udligningsafgiften, samt afgiftsdifferentiering for benzinstationer, som opfylder skærpede regler for indretning og drift).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven forhøjes dieselafgiften, udligningafgiften nedsættes, og der sker en afgiftsdifferentiering for benzinstationer.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget var et led i opfyldelsen af regeringens miljø- og trafikpolitiske målsætninger, og at det indgik i finansloven for 2001.

Forhøjelsen af afgiften på dieselbrændstof skulle ses på baggrund af en tysk afgiftsforhøjelse. Nedsættelsen af udligningafgiften skulle fastholde balancen mellem afgifter på dieselbiler og benzinbiler. Afgiftsdifferentieringen af benzinafgiften skulle understøtte de benzinstationer, som opfylder Miljø- og Energiministeriets krav til indretning og drift af benzinstationer, der bliver obligatoriske i 2005.

Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (S, SF, RV, EL og KRF) mod 51 (V, KF, DF, CD, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Knud Enggaard (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Kristian Thulesen Dahl (DF), Sonja Albrink (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FRI)