Luk

Luk
Luk

Luk

F 6 Hvordan vil regeringen sikre den fortsatte finansiering af velfærdssamfundet på en solidarisk måde?

Af: Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Til: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) Finansminister og Thor Pedersen (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 3. Af Aage Frandsen (SF), Jacob Buksti (S) og Morten Helveg Petersen (RV).

Fremsat ............. FF 796
Bortfaldet ............. FF 827

V 4. Af Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Gitte Seeberg (KF).

Fremsat ............. FF 798
Vedtaget .............. FF 827

V 5. Af Ole M. Nielsen (KRF).

Fremsat ............. FF 808
Bortfaldet ............. FF 827

Fuld tekst:

V 3. Af Aage Frandsen (SF), Jacob Buksti (S) og Morten Helveg Petersen (RV):

»Folketinget opfordrer regeringen til at komme med en redegørelse for, hvordan regeringen forestiller sig problemerne løst med hensyn til beskatning af renteindtægter, multinationale selskabers indtægter m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for minimumssatser for miljø- og sundhedsafgifter i EU for at imødegå udhuling af finansieringsgrundlaget og grænsehandelsproblemer.«

V 4. Af Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Gitte Seeberg (KF):

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til en styrkelse af den solidariske finansiering af velfærdssamfundet, idet

- skattestoppet giver mere købekraft til alle danskere, herunder især grupperne med de laveste indkomster, da skattestoppet betyder et stop for yderligere grønne afgifter, som vender den tunge ende nedad og rammer grupperne med lave indkomster hårdest, og

- der gennem en målrettet prioritering af de offentlige udgifter sikres finansiering til et løft af velfærdssamfundets hovedopgaver, herunder især høj kvalitet i sundhedssystemet, tilfredsstillende ældreomsorg og bedre vilkår for samfundets svageste.«

V 5. Af Ole M. Nielsen (KRF):

»Idet Folketinget konstaterer, at solidariteten i det danske velfærdssamfund er under pres, pålægger Folketinget regeringen at sikre,

- at de nye ønsker om frihed, frit valg og selvudfoldelse ikke realiseres på bekostning af den gruppe af medborgere, som ikke umiddelbart er i stand til at udnytte disse muligheder og derfor er truet af yderligere - og

- at finansieringen af det danske velfærdssamfund ikke sker på bekostning af en global solidaritet med den tredje verden.«

Afstemning:

V 4 vedtaget med 67 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, SF, RV, EL og KRF).

V 3 og V 5 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Kristian Jensen (V), Jacob Buksti (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Gitte Seeberg (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)