Luk

Luk
Luk

Luk

L 10 Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

(Dispensationshjemmel).

Af: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver ministeren mulighed for i særlige tilfælde i hele eller dele af landet at fravige kravet om, at mindst 65 pct. af en jordbrugsvirksomheds arealer skal være plantedækket om efteråret.

Inden lovforslagets vedtagelse havde ministeren alene mulighed for at fravige kravet på grundlag af en konkret ansøgning fra den enkelte virksomhed. De ekstraordinært store nedbørsmængder i efteråret 2001 havde imidlertid vanskeliggjort og i visse tilfælde umuliggjort efterlevelse af kravet om 65 pct. plantedække.

Med lovforslaget skabtes hjemmel til en generel dispensation fra kravet.

Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV, EL og KRF); 1 (Tórbjørn Jacobsen (REP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jens Kirk (V), Ritt Bjerregaard (S), Christian H. Hansen (DF), Kaj Ikast (KF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)