Luk

Luk
Luk

Luk

B 32 Forslag til folketingsbeslutning om skattefradrag i forbindelse med pensionskassernes investeringer i nybyggeri af boligejendomme.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at udarbejde lovforslag m.v. om pensionskassernes investeringer i nybyggeri af boligejendomme. For at den pensionsberettigede kunne opnå skattefradrag for bidrag eller præmier til pensionsordninger skulle det være en betingelse, at bidraget eller præmien blev indbetalt til en pensionskasse, der førte en sådan investeringspolitik, at mindst 10 pct. af pensionskassens aktiver blev investeret i nybyggeri af boligejendomme til udlejning.

Det fremgik af forslagets bemærkninger, at forslagsstillerne ønskede, at pensionskasser og øvrige pensionsinstitutter skulle motiveres til at medvirke til at løse boligmangelen ved at investere i nybyggeri af boligejendomme til en rimelig pris.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), René Skau Björnsson (S), Freddie H. Madsen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Morten Homann (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)