Luk

Luk
Luk

Luk

L 3 Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om biblioteksvirksomhed og lov om retsafgifter.

(Ophævelse af automatisk regulering af visse betalingsbestemmelser og ændring af offentlige myndigheders betaling for tinglysningsoplysninger).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven ophæves den automatiske regulering af visse betalingsbestemmelser i færdselsloven og biblioteksloven, og de pågældende beløb fastlåses i niveau for 2002.

Endvidere ændres betalingsbestemmelsen i retsafgiftsloven, således at offentlige forvaltningsmyndigheder fremover ikke skal betale for ikkeerhvervsmæssig anvendelse af tinglysningsregistrene.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at den del af lovforslaget, der vedrørte visse betalingsbestemmelser i færdselsloven og biblioteksloven, havde til formål at afskaffe den automatiske pris- og lønregulering af beløbssatserne i disse bestemmelser, så satserne i stedet nominelt fastfryses på niveauet for 2002, som indskrives direkte i loven. Forslaget var et udslag af regeringens skattestop.

Det fremgik endvidere, at den del af lovforslaget, som vedrørte retsafgiftsloven, havde til formål at give offentlige forvaltningsmyndigheder afgiftsfri adgang til tinglysningsdata, når adgangen skete elektronisk og i ikkeerhvervsmæssigt øjemed. Forslaget var et led i regeringens ønske om at fremme udbredelsen af den digitale forvaltning.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 46 (S, SF, RV, EL og KRF).
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Sandy Brinck (S), Per Dalgaard (DF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)