Luk

Luk
Luk

Luk

L 66 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. og andre love.

(Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder m.v.).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven præciserer regnskabsbestemmelserne i en række afgiftslove og forhøjer bødesatseme for overtrædelse af regnskabsbestemmelserne, når det samtidig kan konstateres, at det ikke via regnskabsføringen er muligt at konstatere, om der er betalt afgift af de pågældende varer.

Endvidere giver loven skattemyndighederne adgang til at anmode personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet var at dæmme op for en stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift og et stigende omfang af sort arbejde.

Under lovforslagets behandling stillede skatteministeren bl.a. ændringsforslag, som indebar en fremrykning af lovens ikrafttrædelsespunkt.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Mogens Nørgård (KrF)