Luk

Luk
Luk

Luk

B 70 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og søer.

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Behandlet sammen: B 67, B 69, B 70 og B 71.

Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om at indføre fagligt begrundede sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og søer til sikring mod vinddrift af sprøjtemidler.

Det fremgik af bemærkningerne, at man efter forslagsstillernes opfattelse ikke kunne diskutere pesticidforurening og næringsstofforurening isoleret fra hinanden, da valget af løsninger havde positiv eller negativ indflydelse på begge forhold. På den baggrund fremsatte forslagsstillerne samtidig seks forslag til folketingsbeslutning (beslutningsforslag nr. B 66-B 71).
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)