Luk

Luk
Luk

Luk

L 166 Forslag til Danmarks Riges Grundlov.

Af: Anne Baastrup (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Fremsat
Lovforslaget indeholdt forslag til en række ændringer af grundloven, som ud over en sproglig modernisering indføjede en række nye bestemmelser. F.eks. fastslog forslaget, at Danmark er et folketstyre, ligesom de politiske partier udtrykkelig blev nævnt.

Forslaget indeholdt endvidere en række præciseringer vedørende beslutningsprocessen omkring dansk udenrigspolitik og suverænitetsafgivelse.

Forslaget indeholdt endelig en udbygning af menneskerettighederne og en præcisering og nuancering af de demokratiske spilleregler.

Folketinget igangsatte i 1999 en større grundlovsdebat, der blev afsluttet i juni 2003 med en konference på Christiansborg. Under konferencen tegnede der sig et stort mindretal for en snarlig ændring af grundloven, da den af mange blev oplevet som utidssvarende i både sprogbrug og indhold.

Efter konferencen fremsatte en række af oppositionspartierne et grundlovsforslag og tre beslutningsforslag om ændring af grundloven og nedsættelse af en grundlovskommission el.lign. Lovforslaget og beslutningsforslagene blev sendt til behandling i et særligt nedsat Udvalg til Behandling af Grundlovsforslag.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 47 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget blev første gang fremsat som lovforslag nr. L 43 i folketingsåret 2003-04, jf. Årbog & Registre 2003-04.

Lovforslaget blev fremsat sammen med beslutningsforslag nr. B 86. Der henvises til dette forslag.