Luk

Luk
Luk

Luk

F 42 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer set i lyset af den energipolitiske redegørelse?

Til: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2005-06
Status: Foretaget
Behandlet sammen: F 42 og R 13.

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 76. Af Lars Christian Lilleholt (V), Kim Mortensen (S), Tina Petersen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Martin Lidegaard (RV) og Anne Grete Holmsgaard (SF).

Fremsat 19-05-06 ...... FF 7385
Vedtaget 23-05-06 ...... FF 7490

V 77. Af Per Clausen (EL).

Fremsat 19-05-06 ...... FF 7408
Bortfaldet 23-05-06 ..... FF 7490

Fuld tekst:

V 76:

»Folketinget tager Energipolitisk Redegørelse 2006 til efterretning og noterer sig med tilfredshed, at de politiske drøftelser om opfølgning på regeringens »Energistrategi 2005« er godt i gang.«

V 77:

»Folketinget ønsker, at udfordringerne på energiområdet skal løses i snæver sammenhæng med miljø, beskæftigelse, forsyningssikkerhed og med størst mulig indflydelse for forbrugerne.

Derfor opfordrer Folketinget regeringen til

- at fremlægge en plan for omlægning af den danske energiproduktion og energiforbruget til transport, så energiforsyningen baseres på vedvarende energikilder i løbet af 30 år. Planen skal omfatte investeringer i så vel forskning og udvikling som egentlig etablering af energiproduktion og energilagring samt i omfattende energibesparelser. Planen tager udgangspunkt i udnyttelse af vind, sol og bølgekraft og udvikling af energibærer- og lagringsteknologi.

Planen finansieres af indtægter fra Nordsøen, bl.a. gennem en øget beskatning af olie- og gasudvindingen.«

Afstemning:

V 76 vedtaget med 109 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).

V 77 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Kim Mortensen (S), Tina Petersen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Martin Lidegaard (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Per Clausen (EL)
Sambehandlet med