Luk

Luk
Luk

Luk

L 33 Forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indeholder en ny hovedlov om pakkerejser, der skal erstatte den gældende pakkerejselov. Hovedpunkterne i lovforslaget i forhold til den gældende pakkerejselov er en udvidelse af pakkerejsebegrebet, således at flere rejser bliver omfattet af loven. Endvidere introduceres en ny type rejser – sammensatte rejsearrangementer – der som udgangspunkt ikke er omfattet af de generelle regler om pakkerejser, men hvor sælgeren af et sådant sammensat rejsearrangement bliver pålagt bl.a. en oplysningsforpligtelse. Hvis sælgeren af et sammensat rejsearrangement ikke overholder sine forpligtelser efter lovforslaget, finder en del af de bestemmelser, der vedrører pakkerejser, tillige anvendelse på det sammensatte rejsearrangement.

Lovforslaget gennemfører dele af det nye pakkerejsedirektiv ((EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer m.v.).

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Da direktivet skal være gennemført i national
lovgivning senest den 1. januar 2018, skal lovforslaget vedtages og offentliggøres inden den 1. januar 2018.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 5, forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond, fremsat af erhvervsministeren.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 74 (S, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 31 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Karin Gaardsted (S), Dorthe Ullemose (DF), Britt Bager (V), Henning Hyllested (EL), Christina Egelund (LA), Ulla Sandbæk (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Karsten Hønge (SF)