Luk

Luk
Luk

Luk

L 111 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Lovforslaget ønsker at udvide adgangen til at søge om etableringskort med henblik på at blive i Danmark i op til 2 år for at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. I dag omfatter ordningen personer med en kandidatgrad eller ph.d.-grad. Fremover udvides feltet til at omfatte udlændinge, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.

Derudover forlænges ansøgningsperioden fra 6 måneder til 1 år, og der åbnes for at søge om forlængelse af etableringskortet med et ekstra år for udlændinge, som er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den afsluttede uddannelse.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 84 (S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 11 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Bjørn Brandenborg (S), Mads Fuglede (V), Andreas Steenberg (RV), Marie Krarup (DF), Carl Valentin (SF), Victoria Velasquez (EL), Marcus Knuth (KF), Pernille Vermund (NB) og Henrik Dahl (LA)