www.folketingstidende.dk bruger cookies, for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

  • Accepter cookies
  • Accepter ikke cookies
  • Tillæg
    • Tillæg A fremsatte forslag
    • Tillæg B betænkninger m.v.
    • Tillæg C vedtagne forslag
    • Tillæg D finanslovsforslag m.v.
    • Tillæg E aktstykker
    • Tillæg F referater
    • Tillæg G forespørgsler og redegørelser
    • Tillæg H lovforslag efter 2. behandling
    • Folketingets regnskab
  • Dokumenttyper
    • Lovforslag
    • Beslutningsforslag
    • Forespørgsler
    • Redegørelser
  • Emner
    • Dokumenter efter emne
  • e-Folketingstidende
  • Guide til dokumenter
    • Om at henvise til Folketingstidende m.v.
    • Om betegnelser gennem årene
    • Om at finde dokumenter
      • Vejledning i kvikopslag
      • Vejledning i fritekstsøgning
      • Vejledning i at finde forarbejder til en lov
      • Vejledning i at finde spalte/side
      • Vejledning til e-Folketingstidende
      • Vejledning til emneindgang
      • Har du opdaget en fejl
    • Om indholdet i tillæg A-H
    • Om Folketingets forhandlinger
    • Rigsdagens samlinger
  • Bag om Folketingstidende
    • Historien bag Folketingstidende
    • Opslagsværker
    • Digitaliseringen af Folketingstidende
    • Arbejdspladsen Folketingstidende
  • Om folketingstidende.dk
  • Nyheder
  • Relaterede hjemmesider
  • Sprogbasen
  • Folketingets sprogpolitik
  • Privatlivspolitik
  • Om folketingstidende.dk
  • Nyheder
  • Relaterede hjemmesider
  • Sprogbasen
  • Folketingets sprogpolitik
  • Privatlivspolitik
  • Hvor finder jeg oplysninger om Euroen?
  • Hvilke lande er medlem af EU?
  • Hvad laver Europaudvalget?

Euro

Euroen er EU's fælles valuta. Den blev indført som elektronisk valuta den 1. januar 1999, og den 1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel i 12 af EU's medlemslande. Kredsen af eurolande er siden blevet udvidet til 18 med Sloveniens, Maltas, Cyperns,  Slovakiets, Estlands og Letlands optaget i eurosamarbejdet. Danmark deltager ikke i eurosamarbejdet, men den danske krone har fra starten været tæt knyttet til euroen via fastkurssamarbejdet ERM II.

Læs mere om Euroen

Der er 27 medlemslande
i EU, de første 6 lande
dannede “Det forenede
Europa” i 1952
Kroatien er det senest optagede land

Læs mere om medlemslandene

Danmark

blev medlem i 1973.
Danmark har en befolkning på 5,6 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 44.400 euro pr. indbygger.
Danmark har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Spanien

blev medlem i 1986.
Spanien har en befolkning på 46,7 mio. (9,2 % af EU) og et velstandsniveau på 22.300 euro pr. indbygger.
Spanien har 54 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Storbritannien

blev medlem i 1973.
Storbritannien har en befolkning på 63,7 mio. (12,6 % af EU) og et velstandsniveau på 29.600 euro pr. indbygger.
Storbritannien har 73 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Irland

blev medlem i 1973.
Irland har en befolkning på 4,6 mio. (0,9 % af EU) og et velstandsniveau på 29.600 euro pr. indbygger.
Irland har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et euroland.

Ungarn

blev medlem i 2004.
Ungarn har en befolkning på 9,9 mio. (2,0 % af EU) og et velstandsniveau på 9.900 euro pr. indbygger.
Ungarn har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Slovenien

blev medlem i 2004.
Slovenien har en befolkning på 2,1 mio. (0,4 % af EU) og et velstandsniveau på 17.100 euro pr. indbygger.
Slovenien har 8 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Litauen

blev medlem i 2004.
Litauen har en befolkning på 3,0 mio. (0,6 % af EU) og et velstandsniveau på 11.700 euro pr. indbygger.
Litauen har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Polen

blev medlem i 2004.
Polen har en befolkning på 38,5 mio. (7,6 % af EU) og et velstandsniveau på 10.100 euro pr. indbygger.
Polen har 51 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Rumænien

blev medlem i 2007.
Rumænien har en befolkning på 20,1 mio. (4,0 % af EU) og et velstandsniveau på 6.500 euro pr. indbygger.
Rumænien har 32 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Finland

blev medlem i 1995.
Finland har en befolkning på 5,4 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 35.600 euro pr. indbygger.
Finland har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Nederlandene

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Nederlandene har en befolkning på 16,8 mio. (3,3 % af EU) og et velstandsniveau på 35.900 euro pr. indbygger.
Nederlandene har 26 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Belgien

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Belgien har en befolkning på 11,2 mio. (2,2 % af EU) og et velstandsniveau på 33.300 euro pr. indbygger.
Belgien har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Tjekkiet

blev medlem i 2004.
Tjekkiet har en befolkning på 10,5 mio. (2,1 % af EU) og et velstandsniveau på 14.200 euro pr. indbygger.
Tjekkiet har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Sverige

blev medlem i 1995.
Sverige har en befolkning på 9,6 mio. (1,9 % af EU) og et velstandsniveau på 43.800 euro pr. indbygger. Sverige har 20 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Estland

blev medlem i 2004.
Estland har en befolkning på 1,3 mio. (0,3 % af EU) og et velstandsniveau på 13.800 euro pr. indbygger.
Estland har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Kroatien

blev medlem i 2013.
Kroatien har en befolkning på 4,3 mio. (0,9 % af EU) og et velstandsniveau på 10,100 euro pr. indbygger.
Kroatien har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Grækenland

blev medlem i 1981.
Grækenland har en befolkning på 11,1 mio. (2,2 % af EU) og et velstandsniveau på 17.400 euro pr. indbygger.
Grækenland har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Tyskland

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Tyskland har en befolkning på 80,5 mio. (15,9 % af EU) og et velstandsniveau på 33.300 euro pr. indbygger.
Tyskland har 74 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Frankrig

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Frankrig har en befolkning på 65,6 mio. (13,0 % af EU) og et velstandsniveau på 31.300 euro pr. indbygger.
Frankrig har 74 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Letland

blev medlem i 2004.
Letland har en befolkning på 2,0 mio. (0,4 % af EU) og et velstandsniveau på 11.600 euro pr. indbygger.
Letland har 8 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Portugal

blev medlem i 1986.
Portugal har en befolkning på 10,5 mio. (2,1 % af EU) og et velstandsniveau på 15.800 euro pr. indbygger.
Portugal har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Cypern

blev medlem i 2004.
Cypern har en befolkning på 0,9 mio. (0,2 % af EU) og et velstandsniveau på 19.000 euro pr. indbygger.
Cypern har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et euroland.

Italien

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Italien har en befolkning på 59,7 mio. (11,8 % af EU) og et velstandsniveau på 25.600 euro pr. indbygger.
Italien har 73 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Østrig

blev medlem i 1995.
Østrig har en befolkning på 8,5 mio. (1,7 % af EU) og et velstandsniveau på 37.000 euro pr. indbygger.
Østrig har 18 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Luxembourg

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Luxembourg har en befolkning på 0,5 mio. (0,1 % af EU) og et velstandsniveau på 83.400 euro pr. indbygger.
Luxembourg har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Bulgarien

blev medlem i 2007.
Bulgarien har en befolkning på 7,3 mio. (1,4 % af EU) og et velstandsniveau på 5.500 euro pr. indbygger.
Bulgarien har 17 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Slovakiet

blev medlem i 2004.
Slovakiet har en befolkning på 5,4 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 13.300 euro pr. indbygger.
Slovakiet har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Malta

blev medlem i 2004.
Malta har en befolkning på 0,4 mio. (0,1 % af EU) og et velstandsniveau på 17.100 euro pr. indbygger.
Malta har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er et udvalg i Folketinget, der specielt beskæftiger sig med EU-sager. Udvalgets hovedopgave er at udøve parlamentarisk kontrol og påvirkning af regeringens EU-politik.


Læs mere om Europaudvalget

Folketingstidende

Folketingstidende

Søg
Menu

Folketingstidende

Folketingstidende

Søg
Menu
  • Tillæg
    • Tillæg A fremsatte forslag
    • Tillæg B betænkninger m.v.
    • Tillæg C vedtagne forslag
    • Tillæg D finanslovsforslag m.v.
    • Tillæg E aktstykker
    • Tillæg F referater
    • Tillæg G forespørgsler og redegørelser
    • Tillæg H lovforslag efter 2. behandling
    • Folketingets regnskab
  • Dokumenttyper
    • Lovforslag
    • Beslutningsforslag
    • Forespørgsler
    • Redegørelser
  • Emner
    • Dokumenter efter emne
  • e-Folketingstidende
  • Guide til dokumenter
    • Om at henvise til Folketingstidende m.v.
    • Om betegnelser gennem årene
    • Om at finde dokumenter
      • Vejledning i kvikopslag
      • Vejledning i fritekstsøgning
      • Vejledning i at finde forarbejder til en lov
      • Vejledning i at finde spalte/side
      • Vejledning til e-Folketingstidende
      • Vejledning til emneindgang
      • Har du opdaget en fejl
    • Om indholdet i tillæg A-H
    • Om Folketingets forhandlinger
    • Rigsdagens samlinger
  • Bag om Folketingstidende
    • Historien bag Folketingstidende
    • Opslagsværker
    • Digitaliseringen af Folketingstidende
    • Arbejdspladsen Folketingstidende
  • Om folketingstidende.dk
  • Nyheder
  • Relaterede hjemmesider
  • Sprogbasen
  • Folketingets sprogpolitik
  • Privatlivspolitik
  • Til forsiden
  1. Forside
  2. Samling
    • Facebook
    • X

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Dagens spørgsmål
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Stil os et spørgsmål

Kontakt

Folketingets EU-Oplysning
Christiansborg
1240 København K
Tlf: 33 37 33 37
Email: [email protected]

Åbningstider:
Mandag til fredag
fra kl. 10.00-16.00

QR kode til print

Mest besøgte sider

Mere  fra EU.DK

  • Adgang med tegn
Meld fejl
Opdager du en fejl

Så send en fejlbeskrivelse til:

[email protected]

Vi retter fejlen hurtigst muligt eller sender dig et alternativ, hvis fejlretningen tager nogen tid. 

Om at melde fejl