Luk

Luk
Luk

Luk

R 1 Redegørelse i henhold til grundlovens § 38 for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Afgivet af: Statsminister Hans Hedtoft (S)
Samling: 1954-55
Status: Forhandlet
Denne redegørelse, som i sin helhed findes gengivet side 19, efterfulgtes af den i samme grundlovsparagraf hjemlede almindelige forhandling, åbningsdebatten.

Som ordførere talte: Poul Hansen (Kalundborg), Erik Eriksen, Aksel Møller, Bertel Dahlgaard, Aksel Larsen, Viggo Starcke, A. Lynge og Hans Schmidt. Endvidere havde følgende medlemmer ordet: Carsten Raft, Ingeborg Refslund Thomsen og Oluf Pedersen. Af ministrene udtalte statsministeren og forsvarsministeren sig.

Under forhandlingen stillede Viggo Starcke (DR) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„I anledning af de forlydender, der har været fremme om en forestående nedskæring af den danske krone, udtaler folketinget, at der intet grundlag er for en devaluering af kronen, og at en sådan ikke påtænkes,

og går dermed over til fortsat behandling af dagsordenen."

Dette forslag blev af forslagsstilleren taget tilbage, efter at statsministeren havde fremsat følgende erklæring, som efter forslagsstillerens opfattelse gjorde det upåkrævet for folketinget at vedtage nogen tilkendegivelse om sagen:

„I regeringens planer i forbindelse med de foreliggende valutavanskeligheder har det ikke på noget tidspunkt været påtænkt at devaluere den danske krone, og der er intet grundlag for en sådan devaluering. Der er ejheller under de førte forhandlinger fra noget partis side fremsat forslag i denne retning. Det ærede medlems forslag om motiveret dagsorden forekommer mig derfor at være overflødigt, og jeg skal af mange grunde anmode det ærede medlem om at trække dette dagsordensforslag tilbage."
Partiernes ordførere
Poul Hansen (Kalundborg) (S), Erik Eriksen (V), Aksel Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Aksel Larsen (DKP), Viggo Starcke (DR), Augo A. Lynge (UFG) og Hans Schmidt (SL)