Ved loven åbnes mulighed for en erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til brugsfærdige foderblandinger ved at indføje to nye paragraffer (§ 5 a og § 5 b) i loven om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler (lov nr. 135/1939 af 13. april 1938, jfr. tillægslov nr. 288 af 30. maj 1940).

De nye paragraffer har følgende indhold:

„§ 5 a. Landbrugsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderstoffer og blandinger heraf og salg af således opblandede lægemidler, herunder bestemmelser om, hvilke lægemidler der må anvendes til sådan tilsætning, og i hvilket blandingsforhold tilsætningen må foretages.

Al anden erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderstoffer og blandinger heraf end fastsat i medfør af stk. 1 er forbudt.

§ 5 b. Erhvervsmæssig tilsætning af ublandede lægemidler til foderstoffer og blandinger heraf må kun finde sted i dertil af landbrugsministeren på nærmere betingelser autoriserede virksomheder.

Enhver, der erhvervsmæssigt tilvirker brugsfærdige foderblandinger med indhold af lægemidler, såvel som enhver, der importerer foderstoffer eller blandinger heraf med indhold af lægemidler, skal forud anmelde sådan virksomhed til statens foderstofkontrol.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte bestemmelser om den emballage, hvori foderstoffer eller blandinger heraf med indhold af lægemidler sælges, herunder om emballagens beskaffenhed og om, hvilke oplysninger der skal fremgå af emballagen."

Før indsættelsen af disse nye bestemmelser var det forbudt at foretage en sådan erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderblandinger, hvorfor den husdyrejer, der ønskede at fodre sine husdyr med sådanne foderblandinger, selv måtte tilsætte foderet et opblandet lægemiddel.

Tilsætning på denne måde foretoges bl. a. i udstrakt grad af producenter af slagtekyllinger. Imidlertid blev det af forskellige landbrugsorganisationer over for landbrugsministeriet gjort gældende, at en sådan tilstand var uhensigtsmæssig og uheldig, da det var umuligt for de enkelte producenter at foretage en sådan opblanding med tilstrækkelig nøjagtighed. Det bemærkedes herunder, at antibiotika kun skal forekomme i en mængde af 5-10 g og de coccidiosehæmmende stoffer kun i en mængde af 50-125 g pr. ton af den færdige foderblanding, og at en nøjagtig fordeling i foderblandinger af disse små mængder lægemidler kun kan foretages i sådanne blandingsanlæg, som i almindelighed kun findes i foderstoffabrikkerne.

Lovforslaget, der ved 1. behandling gav anledning til nogen diskussion om hensigtsmæssigheden af iblanding af antibiotika og andre lægemidler i foderblandinger, gennemførtes i enighed, idet det nedsatte udvalg i betænkningen udtalte, at det var enigt om, at det af hensyn til eksporten og folkesundheden var ønskeligt, at der gennemførtes en mere betryggende kontrol med anvendelsen af lægemidler i foderstoffer.