Om baggrunden for lovforslaget anførte undervisningsministeren ved fremsættelsen bl. a.:
„Læreruddannelsen på Færøerne, der finder sted på lærerskolen i Thorshavn, hviler for øjeblikket på en vedtægt af 1939 med senere ændringer af 1944 og 1946.
Denne uddannelse kan ikke længere betragtes som tidssvarende. Den tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad de krav, der nu stilles til undervisningen i den færøske folkeskole, navnlig i det stigende antal realafdelinger.
Et af Færøernes skoledirektion i 1957 nedsat udvalg har undersøgt Færøernes seminariums forhold og er i en betænkning af 1959 fremkommet med forslag til en nyordning af seminarieundervisningen. Dette forslag er forelagt for Færøernes landsstyre og med visse mindre ændringer vedtaget af lagtinget. Af lagtinget og rigsombusmanden på Færøerne er forslaget herefter fremsendt til undervisningsministeriet med indstilling om, at der i overensstemmelse med lagtingets vedtagelse må blive fremsat lovforslag om nyordningen.
Det nu fremlagte lovforslag bygger i høj grad på den danske lov af 11. juni 1954 om uddannelsen af lærere til folkeskolen, idet der dog på enkelte punkter, hvor de særlige forhold gør dette fornødent, foreslås særregler."
Uddannelsen bliver efter nærværende lov — ligesom efter de hidtidige regler — 4-årig, og det påregnes, at seminariet stadig optager elever i første klasse hvert andet år.
Ved loven indføres præparandundervisning ved Færøernes seminarium, således som man også har det ved seminarier i det øvrige kongerige. Samtidig skærpes den hidtidige optagelsesprøve, således at kundskabsniveauet for eleverne ved begyndelsen af selve seminarieuddannelsen hæves. Dette vil bevirke, at undervisningen kan lægges til rette på et højere plan end hidtil, ligesom det betyder, at man i højere grad end nu kan undgå i seminariets første klasse at måtte gennemgå stof, som eleverne allerede måtte have tilegnet sig.
Som en væsentlig nyskabelse indføres linjelæsning, hvorved der gives mulighed for, at den enkelte elev i overensstemmelse med sine evner og interesser kan koncentrere sig om visse fag eller faggrupper og derved opnå en grundigere uddannelse inden for disse fag eller faggrupper.
Af praktiske grunde er linjelæsningen koncentreret om 2 faggrupper, så at eleverne kan vælge, om de vil have en videregående uddannelse inden for gruppen sproglige eller gruppen matematisk-naturvidenskabelige fag.
Eleverne vil efter den foreslåede ordning inden for den gruppe af fag, som deres linjelæsning omfatter, modtage en undervisning, som vil gøre dem særlig skikkede til i disse fag at overtage undervisning på skolens ældste trin, men der vil dog stadig blive givet dem en undervisning i de obligatoriske almene fag, der gør dem fuldt ud egnede til den almindelige folkeskoleundervisning.
Hvad praktikundervisningen angår, knyttes der til seminariet en øvelsesskole, der mindst skal være syvklasset. Denne skole skal oprettes og drives af Thorshavn kommune, men er alligevel i væsentligt omfang til rådighed for seminariets praktikundervisning, og det kan for eksempel nævnes, at der ved ansættelse af lærere ved denne skole skal tages fornødent hensyn til skolens funktion som øvelsesskole.
Ud over den praktikundervisning, der skal finde sted ved den nævnte faste øvelsesskole, er det tanken, at alle offentlige skoler og private statsunderstøttede skoler skal forpligtes til at stille sig til rådighed for seminariets praktikundervisning.
Ved loven indføres praktikantudsendelse for de færøske seminarieelever, idet de i seminarietiden skal have mindst 3 måneders samlet praktisk virksomhed ved en eller flere skoler under tilsyn af seminariets rektor og øvelsesskolens leder samt af vedkommende skoles leder.
Der er ikke i loven optaget bestemmelser om normering af seminariets rektor og lærere, idet dette forudsættes at ske ved normeringslov. Det er tanken at foreslå normering af en seminarierektorstilling og 2 stillinger som seminarieadjunkter og/eller -lektorer.
Ministeren oplyste i sin fremsættelse, at undervisningen ved seminariet for tiden foregår i lånte eller lejede lokaler, der ikke opfylder de krav, der må stilles til rammerne om en moderne seminarieundervisning, og at der arbejdes for om muligt at få tilvejebragt bedre egnede lokaler.
Det fremgår endvidere af fremsættelsen, at merudgiften til seminariets drift, hvis lovforslaget gennemføres, formentlig vil blive af ganske uvæsentlig størrelse.
Endelig fastslås betydningen af, at der af hensyn til det færøske skolevæsen sikres læreruddannelsen på øerne et tidssvarende grundlag.
Lovforslaget, der i folketinget fik tilslutning fra alle sider, vedtoges enstemmigt ved tredje behandling uden forudgående udvalgsbehandling.