Lovforslaget gik ud på, at brødkornsordningen, der ifølge lov nr. 235 af 9. juni 1965 om en kornordning for høstårene 1965-66 og 1966-67 kun var gældende for høståret 1965-66, skulle forlænges til også at gælde for høståret 1966-67. Samtidig foresloges det, at prisen for såvel rug som hvede for dette høstår skulle forhøies med 2 kr. pr. hkg.

Som begrundelse for lovforslaget udtalte ordføreren for forslagsstillerne, Jens Chr. Christensen, ved dets fremsættelse bl. a.:

„ .... Ved tredje behandling af forslaget til kornlov i folketingsåret 1964-65 bebudede partierne venstre og det konservative folkeparti, at de ville fremsætte forslag om forlængelse af brødkornsordningen til også at gælde for høståret 1966-67, hvis landbrugets økonomiske forhold ikke bedredes for det kommende år.

Landbrugets økonomiske forhold har, som alle ved, ikke vist nogen bedring i det snart forløbne høstår — tværtimod. Hvis der ikke gennemføres en ordning, der indebærer, at landbruget kan afsætte sin avl af brødkorn til garanterede priser, vil der opstå den situation umiddelbart efter høsten i år, at udbuddet af korn, såvel brødkorn som foderkorn, vil blive af en sådan størrelse, at priserne vil trykkes betydeligt ned under den fastlagte basispris. Dette vil betyde, at de økonomisk dårligst stillede landmænd tvinges til at afhænde deres høst til en underpris ....."

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget udtalte landbrugsministeren, at regeringen ikke ønskede at medvirke til lovforslagets gennemførelse. Kornloven, der skulle gælde for 2 år, var vedtaget af folketinget 9 måneder forinden med et stort flertal, og der var ikke grund til allerede nu at ændre den. Brødkornsordningen havde fremkaldt en unormal stor dyrkning af brødkorn, og ministeren advarede mod, at man fastholdt støtteforanstaltninger, der gav anledning til strukturforvridninger inden for landbruget. Skulle der støttes økonomisk, burde det være produktiviteten, man støttede. Landbrugets likviditetsvanskeligheder kunne man afhjælpe gennem den lov om belåning af salgsafgrøder, der netop var under behandling i folketinget.

Lovforslaget anbefaledes af ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige. Jens Chr. Christensen (V) og H. C. Toft (KF) mente ikke, at landbrugets likviditetsvanskeligheder kunne afhjælpes gennem det af landbrugsministeren omtalte lovforslag, der ikke ville betyde noget for de landmænd, der havde høstpantebreve, og i øvrigt var det ikke større gæld, landbruget havde brug for. Brødkornsprisen var i lovforslaget sat på niveau med eller endda lidt under basisprisen for foderkorn, hvorfor lovforslaget ikke ville animere til unormal stor avl af brødkorn.

Chr. Rasmussen (S), Svend Haugaard (RV) og Morten Lange (SF) gik alle imod lovforslaget, idet de udtalte sig på linje med landbrugsministeren.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, der behandlede forslaget i møder såvel mellem 1. og 2. behandling af lovforslaget som mellem 2. og 3. behandling. I udvalgets tillægsbetænkning udtales bl. a.:

„ .... Forslagsstillerne har på ny undersøgt mulighederne for at opnå tilslutning til gennemførelsen af en brødkornsordning; men et flertal bestående af socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget har afvist at medvirke til en sådan ordning. Forslagsstillerne har derefter undersøgt mulighederne for at gennemføre en til det svenske brødkornssystem svarende ordning og har foranlediget fremskaffet oplysninger om det svenske brødkornssystem og dets anvendelsesmuligheder i Danmark. Af disse oplysninger er fremgået, at en overførsel af denne ordning ville bevirke mindre forpligtelse for staten end en egentlig brødkornsordning, men vil dog betyde en vis sikkerhed for likviditetssvage landmænd i efterårsmånederne. Socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget har imidlertid afvist den svenske ordning, og det radikale venstres medlem kunne heller ikke give tilsagn om at medvirke til en sådan ordning, men vil i øvrigt nærmere redegøre for sin stilling i salen ....."

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget herefter med 90 stemmer mod 54 (V, KF og Uafh).