Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1967, er i det væsentlige en ajourføring af den nu ophævede lov nr. 273 af 27. maj 1950 om kirken i Grønland.

Som en nydannelse indeholder loven en bestemmelse om oprettelse af et Grønlands kirkenævn, der består af landshøvdingen og provsten, og som har overtilsyn med den kirkelige forvaltning i Grønland, for så vidt forvaltningen ikke er henlagt til provsten.

Om baggrunden for lovforslaget, herunder for forslaget om oprettelse af et kirkenævn, anførte kirkeministeren ved lovforslagets fremsættelse følgende:

„Fremkomsten af dette lovforslag står i forbindelse med, at administrationen af kirken i Grønland fra den 1. januar 1966 er overført fra ministeriet for Grønland til kirkeministeriet. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, blev bestemmelse herom truffet ved kgl. resolution af 16. december 1965 og i øvrigt i overensstemmelse med en indstilling herom fra Grønlandsudvalget af 1960. I dette udvalgs betænkning blev der givet udtryk for det ønskelige i, at administrationen af den grønlandske kirke bliver yderligere decentraliseret, samt at der til varetagelse af den lokale administration bliver oprettet et organ, der til en vis grad kan sammenlignes med stiftsøvrighederne i Danmark."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning indstillede det til vedtagelse i den skikkelse, hvori det var fremsat.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.